DataMapper: Azure-komponenter til Private Tenant
Hvis du som kunde vælger at få DataMapper installeret i din egen Microsoft Azure Private Tenant, anvender vi en række Azure-komponenter til at sikre en skalerbar, sikker og effektiv drift.
Denne artikel giver et samlet overblik over de Azure-tjenester, der typisk indgår i en sådan opsætning.
Formål med Private Tenant-løsningen
En Private Tenant-løsning betyder, at hele DataMapper-løsningen hostes i din egen Azure-konto. Det giver:
- Fuld datasuverænitet – dine data forlader aldrig din egen Azure-platform
- Øget sikkerhed – via netværksisolering, egen nøglehåndtering og kontrol over ressourcer
- Compliance – lettere overholdelse af regulatoriske krav
- Fleksibilitet og skalering – justér kapacitet og komponenter efter behov
Anvendte Azure-komponenter
Her er en oversigt over de tjenester vi typisk benytter i forbindelse med DataMapper-installationer hos Private Tenant-kunder:
| Azure-komponent | Beskrivelse |
|---|---|
| Azure Kubernetes Service (AKS) | Applikationsdrift og autoskalering af microservices |
| Azure SQL Database / Elastic Pool | Strukturering og lagring af metadata og applikationsdata |
| Azure Storage Account | Lagring af ustruktureret data som filer og dokumenter |
| Azure Cognitive Services | Dataklassificering med AI |
| Azure Event Hub | Indsamling af store mængder events og datafeeds |
| Azure Event Grid Topics | Routing og håndtering af events mellem systemkomponenter |
| Azure Service Bus | Asynkron kommunikation mellem services |
| Azure Functions | Serverless databehandling og automatiserede workflows |
| Azure API Management | Central styring, sikkerhed og monitorering af API’er |
| Azure Cache for Redis | Caching til hurtigere svartider og reduceret belastning på databasen |
| Azure Web App | Hosting af webbaserede grænseflader og API-endpoints |
| Azure App Service Plan | Ressourcetildeling for applikationerne |
| Azure App Configuration | Central håndtering af applikationsindstillinger |
| Azure Key Vault | Sikker opbevaring af adgangsnøgler, credentials og certificates |
| Azure Virtual Network (VNet) | Netværksisolering og kontrol af adgang mellem komponenter |
Bemærk: Den præcise opsætning kan variere afhængigt af dit behov og aftale.
Estimering af driftsomkostninger
Driftsomkostninger afhænger af faktorer som:
- Antal brugere og mængde data
- Hvor ofte løsningen aktiveres/anvendes
- Eventuelle tilpasninger eller udvidelser
👉 Sådan opsætter du Microsoft Private Tenant med DataMapper
Vi hjælper gerne med at udarbejde et konkret estimat baseret på din virksomheds behov. Kontakt os direkte, hvis du ønsker dette.